Det kendte eventyr om Aladdin i en spændende og anderledes kombination af cirkus, teater og musik.
Den kække gadedreng Aladdin er håbløst forelsket i prinsesse Gulnare, men Sultanen vil ikke have at hans datter skal giftes med en simpel gadedreng, så Aladdin bliver smidt på porten. Heldigvis finder Aladdin en gammel lampe, der viser sig at rumme en god ånd, som vil hjælpe ham med alt, hvad han ønsker. Det opdager den onde farbror Kahim og bliver rasende, for han vil også giftes med prinsessen. Så han prøver at stjæle lampen og dens tjenende ånd og skade Aladdin, men heldigvis ender det hele lykkeligt.
En dejlig forestilling, der tager udgangspunkt i børnenes univers og drager publikum ind i en eventyrlig verden af trylleri og magi.
Forestillingen varer ca. 45 minutter